Opskrift på Brunede kartofler

Sådan laver du lækre brunede / brune kartofler til julemiddagen.

julbrunekartofler

Ingredienser:
Glas-kartofler
Sukker
Lurpak-smør

Vandet hældes fra glaskartoflerne

Stegepanden opvarmes på fuldt blus, og bunden af panden dækkes med et lag sukker på en halv til tre kvart centimeter. Sukkeret opvarmes til det hele er smeltet – sørg for at sukkeret ikke brænder på ved at vende lidt på panden.

Sørg desuden for at undgå at sukkeret bobler for meget.
Sukkeret er klar, når der ikke kan ses nogen krystaller mere i lagen

Herefter tilføres omkr. 25-50 g smør, som fordeles i sukkerlagen.

Glaskartoflerne tilføres til lagen, og der røres godt rundt. I starten skal man være opmærksom på at kartoflerne nedkøler sukkerets temperatur, hvilket kan få sukkeret til at størkne. Kogepladen skal således stadig være på fuldt blus så længe dette er tilfældet, men når sukkeret igen er smeltet må det gerne justeres ned, således at sukkerlagen blot simrer.

Sørg for hele tiden at røre i kartoflerne. Gøres dette ikke risikerer de at brænde på og eksplodere ud over hele køkkenet. (Det giver et utroligt svineri)

Rigtig gode brunede kartofler opnås, hvis der bruges rigeligt med sukkerlage som kartoflerne kan soppe i, og de får rigeligt tid til at soppe i lagen. Kartoflerne må gerne simre i en halv times tid i lagen. Dog behøver de ikke være på stegepanden sålænge. Når de er færdige kan de med fordel sættes i et fad sammen med lagen, og puttes i ovnen til senere servering.

  
jul-top2[countdown]

jul-knap-11jul-knap-10jul-knap-9jul-knap-8jul-knap-1jul-knap-7jul-knap-6jul-knap-5jul-knap-4jul-knap-3jul-knap-2jul-knap-13
jul-top3

Share Button