Juletraditioner

jul-top2
Julen er mere end nogen anden af årets fester den fest, der er forbundet med de fleste traditioner.
En rigtig dansk jul skal være en gammeldags jul,hvor juletræet med dets pynt, sangene og ikke mindst maden helst skal være, som da vi var børn.

adventskrans
Adventskransen

Danskerens jul begynder med adventskransen, der tændes den første af de fire søndage før juleaften den 24. december. Adventus er latin og betyder komme, og det er naturligvis nedtællingen til det, der kommer til jul, nemlig Jesusbarnets fødsel, der med denne skik markeres i næsten alle danske hjem.
Omkring århundredskiftet blev adventsskikken, der startede med et enkelt lys, afløst af en ny mode fra Østrig og Tyskland, nemlig en krans,der kunne orden på de fire lys,der nu efterhånden blev brugt op til jul. Senere blev kransene pyntet på forskellig vis,i kirken oftemed violette bånd.
Først i 1930’erne blev skikken indført i alle danske hjem.

Adventskransen er traditionelt bundet i gran,eventuelt pyntet med grankogler og røde bær og forsynet med hvide stearinlys og røde bånd til ophængning.
De fire lys tændes ét ad gangen hver søndag, så fjerde søndag i advent brænder alle fire lys på én gang.

 

kalenderlys

Kalenderlyset

Det er inddelt i 24 felter, ofte dekoreret med nisse- og granmotiver.
De tændes fra den 1. december i de fleste familier hver dag som et hyggeligt og beroligende midtpunkt ved morgenbordet.
Som regel er det børnenes opgave at puste lyset ud, inden det når at brænde for langt ned.

Samtidig dekoreres vinduerne med lys og blomster, oftest julestjerner, hyacinter eller julekaktus, og efterhånden som december skrider frem, suppleres pynten med glaskugler,kravlenisser og hjemmelavede juledekorationer bestående af mos, grankogler, gran og lys holdt sammen i et fundament af ler.

julebrygJulebryg

Men også den indre glød får næring på dette tidspunkt af året. Det sørger de danske bryggerier for.

Hvert år i november, frigiver Carlsberg-Tuborg årets julebryg på dette tidspunkt. Det er øl, som er lidt tungere, lidt mørkere og tit lidt stærkere end normalt.

 

julefrokost

Julefrokost

Mange hoteller, kroer og restauranter tilbyder traditionelle danske julefrokoster i hele december.
Til en traditionel dansk julefrokost hører forskellige slags laks og sild, lune retter, bestående af fiskefilet, medisterpølse, frikadeller, flæskesteg æbleflæsk, mørbradbøf, blodpølse, leverpostej med bacon, hakkebøf med spejlæg og andesteg samt afskåret pålæg, kyllingesalat, frugtsalat og oste med frugt og ris à l’amande med kirsebærsauce.
Alt i alt et så overdådigt udvalg, at der skal både en god fysik og en stærk psyke til for at overleve Decembers indledende julemanøvrer.

 

julekalender

Julekalender

Børnene har en eller flere julekalendere, altid suppleret med faste elektroniske julekalendere på de store landsdækkende tv-stationer.

Mange børn har desuden en gavekalender med 24 små gaver, alternativt en adventskalender med lidt større gaver til de fire adventssøndage.

Som alle andre juleforberedelser har de til hensigt at bygge spændingen op til selve juleaften.

 

 

julemærkeJulemærker

En af de mange juletraditioner trives specielt godt i Danmark, nemlig kontakten til familie og venner i form af julekort. Mange danskere benytter december til at give et årligt livstegn fra sig.
Meget ofte bliver danskernes julebreve og kort forsynet med specielle julemærker som supplement til frimærkerne.
Det er Julemærkefonden, en af de ældste hjælpeorganisationer i Danmark, der udgiver julemærket, der i øvrigt er verdens ældste af sin slags.

Ideen stammer fra den danske postmester Einar Holbøll, der i 1904 tog initiativ til at udsende det første julemærke.
Motivet er forskelligt fra år til år, og det står alle frit for at indsende forslag til, hvordan årets julemærke skal se ud.
Således har blandt andet Danmarks Dronning Margrethe II et år stået for designet.

 

LuciaLucia optog

Ifølge katolikkerne er Lucia lysets helgeninde (lux = lys på latin).
Hun fejres natten mellem 12. og 13. december, især på skoler, alderdomshjem og institutioner over hele landet, i form af optog med sang, glögg og julebag.

Ifølge legenden bar Lucia en krans af lys om sit hoved, således at hun havde begge hænder fri, når hun ulovligt ville give sine kristne trosfæller mad og drikke, mens de gemte sig i katakomberne i det gamle Rom.

 

julebagJulebag og juleklip

I de sidste to uger før jul bliver der bagt store forsyninger af traditionelt julebag som brunkager, klejner, vanillekranse, honningkager og pebernødder, og det foregår naturligvis altid med børnene som hovedaktører.

Mens ovnen arbejder på højtryk, klippes og flettes der julehjerter og anden julepynt i sølv- og guldfolie og farvet papir, og hele familien deltager i fremstillingen af hver enkelts yndlingskonfekt.
I denne produktion indgår marcipan, blød nougat, nødder, mandler, dadler, kandiserede bær og chokoladeovertræk som uundværlige elementer.
Og det er heldigvis netop på denne tid af året, at kravene til rene negle og hænder er størst!

 

juletreJuletræet

Hvis det skal være helt rigtigt, skal det danske juletræ være af den gode gamle type, dvs. rødgran.
Men da skikken med juletræet blev indført for godt og vel et par hundrede år siden, eksisterede centralvarme endnu ikke. Alle hjem var kolde og klamme og derfor perfekt egnede til rødgran, der ellers er meget tilbøjelig til at miste nålene, når temperaturen stiger.

I dag er situationen en anden, og derfor er de fleste træer i vore dage af normanns-typen.
Dettte juletræ er lidt mere blåligt i nålene, som til gengæld er bløde og holder hele julen over uden at drysse.

For mange er det blevet en hyggelig tradition selv at udvælge og fælde deres juletræ, men de fleste er nødt til at købe træet på et af de salgssteder, der er indrettet til formålet i tusindtal over hele landet.

 

jul1Lillejuleaften

Lillejuleaften den 23. december har sin helt egen juleatmosfære. For mange er det den første egentlige juledag.

Mange benytter lejligheden til at jule med de venner og familiemedlemmer, der som følge af de mange forpligtelser i juledagene ikke er mulighed for at se foreløbig.
Der udveksles ofte små pakker, børnene får æbleskiver og saftevand, og på menuen står risengrød med kanel, sukker og en velvoksen smørklat i midten.

 

juledansJuleaftensdag og juleaften

De fleste familier indtager kun en let frokost og prøver at få børnene til at sove til middag.
Det lykkes selvfølgelig aldrig, for de er alt for spændte.

I gamle dage var der tradition for at give dyrene lidt ekstra god forplejning, for juleaften kunne de, ifølge overtroen, tale, og de skulle jo nødigt tale ondt om deres mennesker!

Mange går derefter i kirke til julegudstjeneste, ikke så meget for kristendommens skyld som for at vedligeholde en god og højtidelig stemning.
Ved 18-tiden er middagen som regel ved at være klar.
De fleste danskere spiser andesteg juleaften, men gås og flæskesteg ligger lige efter i popularitet. Som regel indeholder julemiddagen ingen forret.

Anden eller gåsen serveres med fyld af svesker og æbler og tilbehør af rødkål, rødbeder og brune og hvide kartofler.

Som dessert serveres risengrød, hvis man er meget traditionel, ellers ris à l’amande med varm kirsebærsauce.
I desserten skal gemmes en hel smuttet mandel.
Den, der finder mandelen, får en mandelgave, indkøbt til lejligheden.
Hvis der er børn eller andre sarte sjæle til stede – og det er der jo ofte – er det ikke unormalt at have hele tre mandelgaver, nemlig også en til den, der sidder til venstre og til højre for vinderen.
jul-top2[countdown]

jul-knap-11 jul-knap-10 jul-knap-9 jul-knap-8jul-knap-1jul-knap-7 jul-knap-6 jul-knap-5 jul-knap-4 jul-knap-3 jul-knap-2jul-knap-13
jul-top3

 


jul-bundbanner

Share Button