Glade jul, dejlige jul

glade-jul

Tekst og melodi til julesangen: Glade jul, dejlige jul

Komponist: Fr. Gruber, 1818
Tekst:   B.S. Ingemann, 1850
Musik: Festorgel.dk

 Glade jul, dejlige jul,
engle daler ned i skjul!
Hid de flyver med paradisgrønt,
hvor de ser, hvad for Gud er kønt,
lønlig iblandt os de går,
– lønlig iblandt os de går!
Julefryd, evige fryd,
hellig sang med himmelsk lyd!
Det er englene, hyrderne så,
dengang Herren i krybben lå,
evig er englenes sang,
– evig er englenes sang. 
Fred på jord, fryd på jord,
Jesusbarnet blandt os bor!
Engle sjunger om barnet så smukt,
han har Himmerigs dør oplukt,
salig er englenes sang,
– salig er englenes sang. 
Salig fred, himmelsk fred
toner julenat herned!
Engle bringer til store og små
bud om ham, som i krybben lå;
fryd dig, hver sjæl, han har frelst,
– fryd dig, hver sjæl, han har frelst! 


[countdown]              

jul-top2

jul-knap-11 jul-knap-10 jul-knap-9 jul-knap-8jul-knap-1jul-knap-7 jul-knap-6 jul-knap-5 jul-knap-4 jul-knap-3 jul-knap-2jul-knap-13

jul-top3

Share Button