Kattenes Ordbog

| 13. april 2013
 Hvad du siger og hvad katten forstår.

katteordbog

Her mis mis mis…
Betydning:
Mennesket vil have dig med et sted, sandsynligvis til dyrlæge eller i bad.
FLYGT OMGÅENDE!

Jeg har noget særligt til dig
Betydning:
Sandsynligvis nogle gamle rester de lige skulle til at smide ud.

Her er nogle misse lækkerier…
Betydning:
Sandsynligvis et eller andet produkt der er pakket ind i folie for at appellere til dit menneske. Virkelige katte-lækkerier må du selv finde, så som isrester i en skål fra dessertbordet, eller den røgede makrel der venter på at blive serveret til frokost.

Du er bare såååå kær!
Betydning:
Advarsel; det næste der sker, er at et menneske er på vej til at kramme dig. De kan aldrig få nok af vores små pelsklædte kroppe. Skynd dig at checke om dine kløer er skarpe nok!

Du har taget MIN stol eller Du optager for meget af sengen.
Betydning:
Du har fundet den helt rigtige plads. Du er præcis, hvor du skal være!

Forbandede kattehår
Betydning:
Du efterlod dine hår på et for mennesker tilgængeligt sted, hvor de nemt kan fjerne det og gøre rent efter dig.

Stop det der
Betydning:
Betyder at du er taget på fersk gerning. Husk præcis hvad det var du var i gang med så du kan genoptage det, når dit menneske er gået.

Kan du så komme væk!
Betydning:
Skal ikke tages personligt. Det er normalt det første, de siger, når de vågner ved at du har sat dig på deres ansigter og presset rumpen ned over deres næser.

Knipsen med fingrene eller larmer med madskål
Betydning:
De vil have dig til at komme. Hvis de vil have fat i os må de selv komme og hente os, ellers skulle de have fået en hund i stedet.

Jeg elsker dig…
Betydning:
Ingen oversættelse er nødvendig. Og vi elsker også dem, så længe vi får vores mad!

Share Button

Tilføj en kommentar herunder

Kategori: Sjove Tekster