Hejsa,

Opret en konto og bliv en del af Citat-uglen.dk

Velkommen tilbage

Log venligst ind på din konto.

Glemt Password,

Glemt dit kodeord? Indtast venligst din e-mailadresse. Du vil modtage et link til oprette en ny adgangskode via e-mail.

Hvilken dag starter ugen på? ( mandag )

Du skal logge ind for at indsende et citat

Please briefly explain why you feel this question should be reported.

Please briefly explain why you feel this answer should be reported.

Please briefly explain why you feel this user should be reported.

Dit kinesiske stjernetegn og horoskop

Dit kinesiske stjernetegn og horoskop

Hvilket dyr er du ifølge det kinesiske horoskop?

Find dit kinesiske stjernetegn og betydningen af dette.

Det Kinesiske horoskop består af 12 dyr, hver med deres egenskaber og kendetegn.
Ifølge overleveringer hidkaldte Buddha alle dyr på jorden til himlen, men kun 12 dyr kom.
For at belønne dyrene for deres loyalitet, opkaldte Buddha et år efter hver af dyrene.
Hver person der fødes under et år besidder sandsynligvis kvaliteter og egenskaber som er kendetegnende for det dyr, der repræsenter deres fødselsår.

Årsdyr menes også at bringe held, lykke og rigdom til deres ejermand.

Vær opmærksom på, om du er født dagen før eller efter det kinesiske nytår det pågældende år, da det kinesiske nytår ikke falder på en fast dato hvert år.
Det kinesiske nytår starter ved nymåne og ender ved fuldmåne 15 dage senere.
Så er du født i Januar og februar måned, så kan du meget nemt være dyret fra året før.

Se hvilket dyr du er herunder:

Find dit dyr herunder og se betydningen.

Tigeren:

Tigeren er sensitiv, følelsesladet og store elskere.
De er ekstremt konkurrenceprægede, især når det drejer sig om at ære eller beskytte dem, de elsker og holder af.
Tigeren har brug for uafhængighed, men elsker at dominere.
Tigeren er indbegrebet af rastløshed, eventyrlyst og trang til at udfordre livet.
Ufortrødent af konflikter, byder tigeren enhver udfodring og fjende velkommen med ubøjelig lyst og iver.
Intensiv og utålmodig af natur bestræber tigeren sig på – uanset opgavens størrelse – altid at yde sit bedste.
Fremfusende, charmerende og overtalende kan tigeren overbevise selv den stædigeste til at overveje hans måde at gøre tingende på.

Tigerens stærke sans for værdighed sammen med evnen og lysten til at møde udfordringer gør dem til gode – omend besværlige – ledere. Skønt de altid er urolige og på vagt, er de ikke bange for at gå efter, hvad de vil have.
Tigere er ærlige og forventer, at andre også er det overfor dem, men kritik og misbilligelse overfor deres handlinger tager de tungt.
Tigere har naturlig autoritet, de er meget charmerende og sjove at være sammen med.

Tigere er overordentlig modige og kommer oftest sejrende ud af en kamp, om den så foregår i direktionslokalet eller soveværelset.
Forførelse er en kunst, som Tigeren behersker til fuldkommenhed. Varm, nobel og med en rå understrålende sex appel, der kraftigt tiltrækker alle de andre tegn.
Denne forførelseskunst benytter Tigeren ikke kun overfor det andet køn.
En Tiger vil kæmpe til den bitre ende, hvis det er en værdig sag, og undervejs bruger de alle midler.
En smule forsigtighed er godt, når man omgås en Tiger, idet de kan finde på at komme med udfald uden videre varsel, og de oplever følelsesmæssige svingninger mere intenst end de fleste andre.

Slangen:

Slangen er rig på visdom og charme.
Slangen er romantisk og en dyb tænker, der lader sig guide stærkt af intuitionen.
En Slange sætter intuition og følelser over rationel tænkning og tror udpræget på sine egne indskydelser.
Dette gør Slanger særdeles velegnet til enhver beskæftigelse, hvor det gælder om at være på forkant med udviklingen og kunne pejle tidens tendenser.

Slangen gør tingene i sit eget tempo og kan lige pludselig finde på at skifte ham og gøre noget helt andet.
Andre undgår gerne slangen en smule, da den anses for at være en smule mistænksom og hemmelighedsfuld.
Dette gør dog ikke Slangen noget, da den – skønt social engang imellem – trives bedst i sit eget selskab.
En Slange holder typisk af bøger og kan stortrives med blot at være i selskab med en bog en hel weekend.
Slangen holder af livets finere æstetik og udstråler en storslået ro i konfliktsituationer.
Slangens evne til hele tiden at forny sig selv karakteriserer dens styrke til genfødsel og genrejsning.
En ukuelig og stærk viljestyrke bemyndiger slangen til at opnå de overordnede mål, uden på noget tidspunkt at miste overblikket eller glemme sagens kerne.

En person født i slangens år siges at besidde mystiske kræfter og stor indflydelsesevne.
Slanger anses for at være heldige i pengesager og vil normalt have mere end nok til at leve livet fuldt ud.
Slanger er – hvis ikke nærige – så i hvert fald meget påpasselige i pengesager.
Slanger vil i alle livets situationer gerne lige analysere tingene på afstand, før der springes ud i noget.
Inderst inde er Slangen en smule usikker og har derfor tendens til at være jaloux og besiddende anlagt.
På trods af det er Slangen dog en uimodståelig og kærlig partner.

Rotten:

En person født i rottens år er fantasifuld, charmerende og en hengiven ven og familiemedlem, der beskyttende passer på sine elskede og er lige så påpasselig med sine penge.
For Rotten betyder det meget, at vide hvem der kan lide en, og hvem man kan stole på.
Rotten behandler sine mest loyale venner med ekstra beskyttelse, generøsitet, opmærksomhed og smil.
Bagved smilet ligger dog en plan fra rottens side.
En plan motiveret af egne interesser, der ofte involverer penge.
Pengebegær kan blive et problem, hvis rotten ikke er opmærksom på alle sine prioriteter og ønsker.
Tegnets medfødte charme kan der meget let blive brug for.
Selvom rotten ofte er en pengepuger, kan den være meget generøs overfor “dem i flokken”, navnlig venner og familiemedlemmer, der har bevist deres loyalitet.

Rotten er en passioneret elsker med en dyb indlevelsesevne i kærligheden og elskoven.
En person født under rottens år er udholdende, pertentlig og detaljeorienteret.
Selv om vanskelige situationer let kan slå rotten ud af kurs, mister den dog aldrig fatningen.
Rotten kan lide at deltage i eksklusive sammenkomster, er udadvendt og formår at spotte muligheder og at få disse til at lykkes.

Folk tager hurtig stilling til Rotten, enten så elsker de, eller også så hader de Rotten.
Det er meget værdifuldt, hvis rotten lærer at sætte andre menneskers veg og vel over deres egne interesser – blot engang imellem.
Hvis Rotten udvikler sin personlighed så meget, at der bliver plads til, at andre kan leve sammen med rotten, ikke blot i skyggen af denne, men som ligeværdig partner, kan Rotten opnå et meget lykkeligt liv.

Kaninen:

Kaniner er personer, som alle holder af at være i selskab med – omsorgsfulde, støttende, opmuntrende.
De kan sommetider virke lidt for sentimentale og overfladiske.
De holder sig udenfor diskussioner, selv hvis det betyder, at de må vende det blinde øje til.
En kanin vil aldrig bevidst skade et andet menneske. Selvom de ofte virker som stille eksistenser, vil deres intelligens og intuition sikre dem et godt overblik og forståelse for alle livets situationer.
Kaniner er populære og har oftest en stor vennekreds.

En Kanin har gode manerer, en udsøgt tøjstil, elsker sjov og glæde og har let ved at inddrage andre heri.
Kaniner er fremragende til at vurdere en situation og kommer med en løsning, et svar, når tiden er rigtig dertil.
De er sensitive elskere og søger en partner, der kan tilbyde sikkerhed i livet.
Med den rette partner – én hvis egne høje principper afholder vedkommende fra at udnytte dette følsomme tegn – vil Kaninen være en utrolig kærlig og beskyttende partner og familiemedlem.
Kaninen er ofte i fare for at komme til at give mere af sig selv til venner og familie, end godt er.
Kaninen elsker at have gæster i sit eget hjem, der er smagfuldt indrettet.

Da Kaninen er meget følsom, kan for mange konflikter resultere i, at den trækker sig ind i sig selv og overlader løsningerne til andre.
Kaninen bryder sig bestemt ikke om konflikter. Det kan for omverden undertiden se ud som om, at Kaninen står i stampe, hvilket næsten altid har bund i dens egen oplevelse af utilstrækkelighed og heraf manglende evne til at gøre sig fri af ugunstige situationer og forhold.
Det er derfor også den vigtigste lektion at lære for Kaninen, at han/hun er god nok i sig selv.
Med sin behagelige natur, kombineret med noget tilkæmpet selvsikkerhed vil Kaninen kunne opnå store ting i livet.

Oksen:

En født leder.
En person født i Oksens tegn inspirerer og øger støtte til sine omgivelser.
De er konservative, metodiske og praktisk anlagte.
Deres tilgang er ofte “et skridt for skridt tilnærmelse”, og de mister aldrig deres mål af syne.
Oksen tror på at gøre tingene rigtigt første gang.
Oksen rummer evnerne til at opnå store bedrifter.
De kan dog undertiden være ret krævende.
Oksen er stærk og pålidelig.
En person født i oksens år er flittig, hårdtarbejdende, stabil og rolig.
På trods af oksens ukuelighed og respekt for skik og tradition er den unægtelig et symbol på snusfornuft og beslutsomhed.

Oksen knytter stærke bånd med deres familie og venner, og skønt de ikke er det mest romantiske af dyrene, så er Oksen hengiven, beskyttende og trofast som partner.
Oksen er altid en god forsørger, som værner om sin families velbefindende, og som uden tøven vil ofre alt for at beskytte og hjælpe sine elskede.
Oksen besidder i samme grad værdighed og stærke moralske følelser.

Verden opfatter undertiden Oksen som en stædig, pragmatisk, “my-way-or-the-highway” type.
Verdens opfattelse ligger dog ikke synderligt Oksen på sinde, der foretrækker at gøre, hvad de selv føler er rigtigt, og opfatter sig selv som værende i sin gode ret hertil.
Bagved den kødlige facade er dog en Okse, der er ensom og ude af stand til virkelig at gå i reelt samspil med andre.
En god lektion at lære for Oksen er at overvinde deres bedømmende natur, der forhindrer dem i at komme tæt på andre.
Når de fuldt ud har forstået at værdsætte deres egne gode egenskaber, kan de få mere rum i deres hjerter til at invitere andre ind.

Hunden:

En person født i hundens år er loyal, retfærdig, adellig, intuitiv og med et dygtigt pr. instinkt.
Hunden besidder en omsorgsfuld og beskyttende natur, der altid tilbyder et lyttende øre.
Hundens ekstraordinære evne til indsigt og samarbejde gør, at den snildt kan gendkende og adskille godt fra ondt.
Stabilitet sammensat med en svaghed for lidelse, gør Hunden til en betroet ven, som ingen andre kan hamle op med.
Hunde har stærk retfærdighedssans og er særdeles gode til at finde logiske løsninger på udfordringer.

I Vesten er hunden menneskets bedste ven, men i kinesisk astrologi er tegnet en smule mere uforudsigeligt.
Hunde er loyale, trofaste og ærlige, men har dog en udfordring i, at den ikke rigtig stoler på andre.
Dette bunder i Hundens stærke opfattelse af, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert.
Hundens mantra synes, at være noget i retning af “lev rigtigt, beskyt de små og svage samt bekæmp uretfærdighed i alle dets afskygninger, hvornår og hvorend det så dukker op”.
Dette følsomme tegn har det bedst med langsomt og gradvist at lære andre mennesker at kende.
Uden denne tillid som fundament, kan Hunden optræde fordømmende og grov.

Hunde kan have svært ved at finde den rette partner og er ofte så urolige og overbekymrede i deres romantiske udfoldelser, at de stresser deres partner.
Den idelle partner for Hunden forstår at tage dennes milehøje standarder og pille dem lidt ned på jorden.
Det, som Hunden selv bør arbejde med, er at få kontrol over de mange irationelle bekymringer, den laver om verdens gang.
Hunden er lykkelig, når den har mulighed for at konstruere et eller andet, således at tingenes tilstand bliver bedre.
Hunde holder også meget af at rydde noget op og gøre ting pæne og ordentlige.

Hesten:

Heste er udpræget individer.
De er meget intelligente og venlige.
En person født i hestens år er viljestærk, selvstændig og handler uafhængigt uanset, hvad opmærksomheden er rettet imod.
Da hesten er hurtigt tænkende og besidder en resolut beslutsomhed, er den stærkest i åbensindede situationer og stemninger.
Heste er gode til pengesager og energiske individer, der hurtigt bliver restløse og ofte ses gå fra det ene til det andet projekt/ job.
Heste holder af at rejse.

Heste har let ved at finde en partner.
De besidder en rå sexappel, der tiltrækker alle de andre tegn.
Lidt sværere er det for dem at holde fast ved partneren. Idet de har en indre længsel efter uafhængighed, frihed og en slumrende udlængsel, oplever de hurtigt kærligheden som bindende.
Tegnet har fremragende evner indenfor forførelseskunsten, er skarp i replikken og kan forføre et helt selskab med sin charme og retorik.

Hestens frie sjæl giver den mange spændende oplevelser, men hvis den ikke lærer at binde sig til længerevarende relationer, beskæftigelser etc. vil rastløsheden til sidst blive et mål i sig selv.
Hele livet igennem synes Hesten at lide af en irrationel frygt for at blive afsløret som en fupmager.
Dette er Hestens egne høje forventninger til sig selv, der kommer til udtryk og har ofte meget lidt med virkeligheden at gøre.
Heste er reelt velansete, afholdte og ofte kender deres omgangskreds dem en smule bedre, end de selv går og tror.

Grisen:

Grise er fremragende kompagnoner, intellektuelle med et stærkt behov for at sætte svære mål og føre dem ud i livet.
De er ærlige, tolerante og pålidelige.
Idet de forventer det samme fra andre er de også en smule naive, hvilket der undertiden bliver draget fordel af.
Uanset dette nærer Grisen sjældent nag.
Grise er meget humoristiske individer og ofte virkelig sjove.
Grise overser andres fejl og mangler af hensyn til optimal social harmoni.
Grisen er indbegrebet af ærlighed, retskaffenhed, gavmildhed og er udmyge og ukompliceret.
Grisens sucess i livet karakteriseres gennem sit varme, ukuelige og oprigtige hjerte.
Selv om Grisen er et socialt og selskabeligt væsen er det svært at fornærme den og Grisen affejer let uønsket kritik.

I modsætning til den traditionelle vestlige opfattelse af grisen opfattes den i kinesisk astrologi, som nok det varmeste og mest ærbare af alle de tolv dyr.
Grise har udsøgt smag og manerer.
Faktisk rummer de så meget perfektionisme at de undertiden opfattes som snobbet.
Men det er en fejlopfattelse.
Grise har simpelthen en naturlig luksuriøs natur og sans for æstetik og kvalitet – i indretning, mad, tøj etc.
Grisen har velvilje og medfølelse overfor alle og anser sandelig ikke sig selv for overlegen i nogle henseender.
Grisen bekymre sig også en hel del om deres familie og venners velbefindende og arbejder hårdt for at gøre alle i dens liv glade.
At hjælpe andre er i sig selv en glæde for Grisen, der har det bedst når alle smiler.

Grise er højt intelligente væsener, der holder af hele tiden at uddanne sig og sætte sig ind i nye områder.
Grise er vidunderlige partnere takket være deres hjerte af guld og kærlighed til familien.

Hanen:

Haner er sociale væsener.
En drømmetype, altid ulasteligt smart klædt, meget velsoigneret og ekstravargant.
Haner nyder at være centrum for opmærksomhed, at blive beundret, lagt mærke til og de kan opføre helt melodramatiske optrin, hvis de føler sig negligeret.
Til trods for deres lyst til socialisering med stort set alle og enhver er Haner ikke overfladiske.
De spiller med åbne kort og respekterer dem, som gør det samme.
De er overordentligt praktiske, meget logiske, indsigtsfulde, skarpsindige og begavede med fremragende analytiske evner.
Deres sans for detaljer gør dem velegnet til alt, der kræver nøje analyse.
Uanset gøremål er hanen ærlig og perfektionistisk.

Hanen holder af at have styr på sine omgivelser, hvilket inkluderer alle, der befinder sig dér.
Haner holder sig et ulasteligt nydeligt hjem og forventer af deres partner, boligfæller og familiemedlemmer, at de har den samme høje standard.
Dette kan føre til gnidninger med andre tegn, der tager lettere på disse forhold.
Det er essentielt, at Hanen har en partner, der forstår Hanens grundlæggende konservative natur.
Med den rette partner er Hanen loyal, stabil, kærlig og støttende.
Hvis Hanen ikke passer sammen med sin partner, vil vedkommende ofte føle sig noget i retning af en optrædende statist i Hanens private teaterforestillinger.

Hanen kan med fordel lære at værdsætte sit hjerte og sjæl lige så meget som dens gode udseende.
Ligeledes kan Hanen ofte med fordel øve sig i filosofien om “lev og lad leve” og lade være med at blande sig så meget i ,hvordan andre mennesker lever deres liv.

Dragen:

Dragen er et af de stærkeste og heldigste dyr.
Dragen er givende, intelligent og véd nøjagtig, hvad den vil og er fast besluttet på at opnå det.
Drager har naturlig charmende personlighed og har ofte meget karisma, der gør, at de kan påvirke deres ligemænd og ofte er i opmærksomhedens centrum.
Drager er populære individer, selvom de undertiden anses for at være dumdristige og store i slaget.
Drager foretrækker krævende situationer fremfor dagligdags rutiner og er helt klar over de forskellige regler, der findes, men er overbevidst om, at de er lavet for alle de andre .

Drager siges at have stort held i kærlighed.
De lever, tænker og handler stort.
Deres stolthed og selvtilstrækkelighed kan afholde dem fra at opsøge hjælp, selvom de egentlig har brug herfor.
Drager har egentlig nok i sig selv, men trives godt med relationer til andre, der også har store armbevægelser.
Dragers store ego kan komme i vejen for dem selv, men oftest har disse “større end livet” skabninger en evne til at initiere store projekter og holde tropperne motiveret herfor.

Drager er født heldige, og via denne egenskab opnår de ofte væsentlige materielle goder.
Det er dog ikke penge, som er dette tegns hovedmotivitation.
Magt er, hvad Drager stræber efter, og hvad de føler, de fortjener.
En såret eller slået Drage er et sørgeligt syn.
Dette storslåede væsen nægter at tage et nederlag med bare den mindste smule værdighed.
At komme på kant med en Drage er selvsagt ikke en god idé.
Drager bør lære at balancere deres lyst til succes med respekt for livets små glæder og i det hele taget være opmærksomme på at arbejde med deres tolerance og fleksibilitet.

Aben:

En person født i abens år er intelligent, opfindsom og humoristisk.
Aben er ambiøs i pengesager, magt og succes.
Den er Indrettet til nyskabelse og løsning af svære opgaver og problemstillinger.
Da aben er overbevisende optimist, stærkt intelligent og samtidig praktisk anlagt, vil aben ikke spilde tid og ressourcer på malplacerede foretagender.
Aber er fødte strateger og er velanset for deres kompetance, alsidighed og karisma.

Aber er sociale og nemme at kommunikere med – aber elsker at tale.
De er gode samtalepartnere og kan bidrage til de fleste diskussioner, da de er hurtige til at lære nye ting og samtidig meget reflekterende.
Aber kan besidde de fleste jobs, men bliver en smule restløse, hvis de kun beskæftiger sig med rutinearbejde.
Også i det sociale liv ønsker Aben at have det sjovt, være i aktivitet og blive stimuleret.
Aber er glade for at feste og kan ofte ses svinge fra én gruppe af venner til en anden.
Med deres energiske festlige natur er de populære i deres cirkler.

Den store livslyst, som Aben har, gør, at den kan være ustabil i parforhold og dens begrænsede selvkontrol kan lede den ud i problemer med uhæmmet brug af mad, alkohol, stoffer og andet misbrug.
Når Aben dog har kontrol over sig selv, vil dens store livs- og eventyrlyst give den spændene og interessante oplevelser.
Abens motto kan siges at være, at “alt skal prøves mindst en gang”.
For at få et virkeligt harmonisk og godt liv skal Aber lære, at verden ikke altid kun centrerer sig om dem, og de skal lære sommetider at sætte andres behov på linje med deres egne.

Geden:

Geden elsker kunst og naturen og er god til at forkæle sig selv.
Geder er kreative, kulturelle, har gode manérer, går op i deres udseende og optræder oftest velsoignerede i sikker tøjstil.
Renhed af hjertet beskriver Gedens blide natur – altid beroligende og medfølgende.
Geden elsker opmærksomhed og anerkendelse og bliver hurtigt påvirket af harmonien i sine omgivelser.
Geden er kendt for at være en godmodig sjæl.

Bortset fra evnen til ofte at komme galt afsted er Geden charmerende at være sammen med – omsorgsfuld, gavmild og inspirerende.
Dette kreative tegn har det generelt bedst i deres egne tanker – som andre mere linært tænkende tegn kan have svært ved at dechifrere og følge med i.
Geder er fremragende i alle beskæftigelser, hvor de kan udfolde sig mentalt, uden alt for mange bindinger.
Geder er ikke udpræget systematiske og ikke særligt materialistisk anlagte.
De finder rigelig glæde og rigdom i deres egen store indre verden.
I kærlighed er Geden dog ofte meget ødsel og overdænger sin elskede med mange og flotte gaver.

I kærlighed har Geden brug for at føle sig elsket og værdsat.
Ellers begynder de at spekulere over, hvad der kunne være galt med dem selv eller forholdet.
Geder er på denne måde meget kunstnerisk anlagte og føler sig dybest inde en smule usikre.
Hvis de ikke modtager nok anerkendelse i deres parforhold, kan de søge ind i deres eget indre – store – univers.
Geden kan som oftest få en del ud af at lære at slappe af og lade andre trække læsset engang imellem.
Når de kommer til erkendelsen af, at venner, partner og familie stadig er der, når de vender tilbage fra deres indre eskapader, vil livet for Geden blive ret nemt og sorgløst.

 Kilde: Netspirit.dk

Relaterede Indlæg

Skriv en kommentar

Hvilken dag starter ugen på? ( mandag )

Læs Også...

Citat-uglen.dk Nyeste Articles

Kattenes Ordbog

Kattenes Ordbog

 Hvad du siger og hvad katten forstår. Her mis mis mis…Betydning:Mennesket vil have dig med et sted, sandsynligvis til dyrlæge ...

Ting du bør vide, før du tager til julefrokost.

Ting du bør vide, før du tager til julefrokost.

Når du er til julefrokost kan dette være meget vigtig viden… Ting, der er svære at sige, når man er ...

Sjove og skøre ordsprog

Sjove og skøre ordsprog

En samling af skøre og sjove ordsprog: Hvis din kæreste begynder at ryge, så skal du sætte farten ned ! ...